
10 stk.
Lun mælk op til lillefingervarmt og opløs gæren i den lune mælk. Tilføj herefter sukker & salt.
Pisk ægget i den lune mælk.
Ælt hvedemel og kardemomme i dejen i 5-7 minutter, indtil dejen er smidig.
Kom tern af smør i dejen mens den æltes og ælt til dejen er blank og smidig.
Lad gærdejen hæve i 1 time lunt, med et fugtigt viskestykke over sig. Mens dejen hæver, lav da remonce og vaniljecremen.
Rør smør, sukker og revet marcipan sammen.
Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en kniv. Mas herefter kornene ud i sukkeret.
Pisk æggeblommer, vanilje og maizena sammen i en skål.
Kog mælk og den tomme vaniljestang op. Når mælken koger tages vaniljestangen fra.
Pisk den kogende mælk i æggeblommerne, så det bliver en homogen masse. Kom massen tilbage i gryden og lad det hele koge forsigtigt op. Når vaniljecremen er kogt blank og tyk (det tager ikke lang tid) kommes den tilbage i skålen, husholdningsfilm kommes over og cremen sættes på køl.
Når cremen er kold, piskes den op og vendes med den piskede flødeskum (lige inden servering)
Kom cremen i en sprøjtepose.
Rul gærdejen ud, således der kan skæres 10-12 firkanter ud på cirka 11x11 cm.
Fordel remoncen på midten af fastelavnsbolledejen og saml de 4 hjørner på midten – klem midten og alle kanterne sammen, således at fyldet ikke kan komme ud under bagningen (rul evt. forsigtigt bollerne helt runde på bordpladen).
Sæt fastelavnsbollerne med samlingen nedad på en bradepande beklædt med bagepapir.
Lad dem efterhæve et lunt sted, i 30-45 minutter under et fugtigt viskestykke.
Imens de efterhæver, forvarmes ovnen i 185°C.
Bag fastelavnsbollerne i ovnen i 14-16 minutter afhængigt af ovnen – afkøl på en rist.
Når fastelavnsbollerne er afkølet, klippes/prikkes der et hul i bunden af bollerne og vaniljecremen fyldes i.
Smelt chokolade og smør ved lav varme på et komfur (eller i en mikroovn) – dyp toppen af fastelavnsbollerne i chokoladen – lad chokoladen sættes sig inden de serveres.
Tip: Fastelavnsbollerne kan fyldes med nødder – vend dine yndlings nødder i remoncen.