
4 personer
Riv skallen af citronen fint og sæt til side.
Knæk bunden af alle aspargesene. Snit 1/3 del af asparges ud i tynde skiver og klem saften fra en halv citron udover og sæt til siden.
Skær endnu 1/3 del af aspargesene i 2-3 cm lange stykker (så der er cirka 3-4 cm top tilbage). Kom dem på en middelvarm pande med lidt olivenolie og revet hvidløg – steg det i 3-5 minutter.
Kom de stegte asparges i en blender med spinat, mascarpone, salt og sort peber – blend det helt glat.
Kog spaghettien efter anvisningen på pakken – gem lidt af pastavandet inden du dræner pastaen.
Imens pastaen koger, steges aspargestoppene samt grønne bønner i lidt olivenolie på en pande ved høj varme.
Vend kogt spaghetti sammen med mascarpone cremen, lidt pastavand, citronsaft og skallen. Vend det godt sammen og smag til med salt og sort peber.
Anret pastaen med de stegte grønne bønner/asparges på toppen. Afslut med parmesan, basilikum og de grønne asparges i citronsaft.