
4 personer
Flæk tomaten og skalotteløget.
Kom tomat, skalotteløg, hvidløg og chili i en bradepande. Grill i ovnen i cirka 7-8 minutter eller til de har taget farve. Det må godt være letbrændte.
Kom i en blender sammen med olie, eddike og krydderier. Blend til konsistensen er nogenlunde ensartet. Smag til med salt og peber.
Kom over i et skoldet glas.
Skræl og skær løgene i tynde skiver. Gerne på et mandolinjern.
Kom eddike, vand, sukker og peberkorn i en kasserolle og bring i kog til sukkeret er opløst.
Kom løgskiverne i lagen og lad det trække i minimum 20 minutter. Gerne længere.
Varm tacos efter anvisning på pakken.
Steg kødet på en varm pande med en smule olie, til det har taget en smule farve. Sørg for at have god varme på. Det skal stege i cirka 2-3 minutter.
Arranger tacos på et fad. Kom spidskål i bunden og dernæst kødet. Top med skiver af avocado, syltede løg, frisk koriander og salsa.
Server eventuelt et par limebåde sammen med.